
På 10. pladsen over mine danske albums, ligger en gammel sag fra 1981, Anne Linnet Band med albummet med samme navn, eller "det orange album" efter farven på coveret. Jeg oplevede dem en hel del gange i starten af firserne, og bandet bestod af en god garvet garde af danske studiemusikere, krydret med 3 gode sangerinder, Anne Linnet, Lis Sørensen og Sanne Salamonsen. Levetiden på bandet var desværre ikke særlig lang, da de alle havde gang i andre projekter, men det blev da til 2 gode LP-plader, hvoraf den første tit og ofte blev spillet i mit kollektiv, så derfor en 10. plads til Anne Linnet Band.

0 kommentarer:
Send en kommentar